- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Tørfisk – Ensted hallen
15. juni 2019 @ 20:00
275,-KrArrangementet er et samarbejde mellem
Aabenraa LIVE & Ensted Folk- Rock- & Viseforening
Musik-billet 275,- kr. plus billetgebyr
Musikken starter kl. 20.00 og pladserne er unummererede
Tørfisk
Tørfisk (eller stokfisk) er usaltet fisk, som er naturligt tørret af sol og vind på et stativ eller (sjældnere) tørret i egentlige tørrerier. I den store verden er det for det meste torsk, som bruges til tørfisk. Det bruger vi også i Thyborøn, men den fisk som orkestret TØRFISK er opkaldt efter er en ising, som er den mest almindelige form for tørfisk på den jyske vestkyst. I daglig tale kaldet for en ”dabs” som er det engelske ord for ising.
TØRFISK og tørfisk er to ting, men orkestret kan meget andet, end spise dabs og levere nye og gamle sange fra scenen. De forstår at komme ud over scenekanten og berøre hverdagsemner, som ofte skydes lige fra hoften. Publikum kan aldrig vide sig helt sikre, måske sidder man lige i ”skudlinjen”, men orkestret forstår at drille fra scenen på en god og sober måde.
Trods (eller på grund af) de 36 år på bagen, er TØRFISK:
- Egon Kirk (1962): banjo, mandolin, sang
- Anker Hviid (1961): bouzouki, fløjte, harmonika, sang
- Bent Bro (1961): guitar, sang
- Bent Kirk (1958): bas, sang De synger, spiller og underholder, så det er en fryd – med typisk vestjysk charme, som ikke er til at stå for – er en stensikker succes med deres lytteværdige, morsomme og exceptionelle repertoire. Samtidig er TØRFISK-drengene dygtige musikere, som forstår at udnytte musikken sammen med deres helt stærke side – de karakteristiske, vestjyske, forblæste mande-stemmer. Med en masse erfaring fra den danske musikscene, og med mange udgivelser i ”nettet” har TØRFISK stadig stor energi, spilleglæde og et gevaldigt glimt i øjet og vel at mærke med den samme besætning, som da det hele startede med TØRFISK i 1981.
- TØRFISK’s skæve, finurlige og vedkommende tekster afslører masser af fin sans for tilværelsens sjove sider, kombineret med friske melodier og med deres udadvendte optræden, er underholdningen på topplan. Naturlig charme, humor og ægthed, er TØRFISK i en nøddeskal.
- Siden 1981 har TØRFISK leveret soundtracket til Vestjylland. Thyborøn-gruppen TØRFISK hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster.