Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Piledriver – Status Quo cover ( Nygadehuset )

15. november 2019 @ 20:00

150 .-Kr

Musik-billet 150,- kr.

Der gøres opmærksom på at dette er en stå-koncert

Trykknap

Musikken starter kl. 20.00

Problemer med køb af billetter, tryk her

Entre_billet

Det danske coverband Piledriver er så vidt vi ved det eneste i Danmark.

Piledriver debuterede i 2008.

De har sidenhen specialiseret sig på at lyde som Status Quo gjorde i 70erne. Piledriver spiller alle de kendte numre så som Caroline, Whatever you want, Rockin’all over the world, In the army now, Down down, Forty five hundred times, Juniors wailing, Paperlane og Bye bye Johnny.

De danske drenge bruger samme musikudstyr som de engelske legender.

Piledriver (samme navn som Quos legendariske lp fra 1973), består af Lennart Hansen på leadguitar / sang, Dennis Hansen på rytmeguitar / kor, Kjeld Hansen på bass / guitar / kor og Nicklas Hylleberg på trommer.

Hvordan kom interessen for netop Status Quo ?

Dennis’ og Lennarts forældre har fulgt Status Quo siden 14-års-alderen. Dennis og Lennart er derfor vokset op med musikken.

De var til deres første Quo-koncert i Hultsfred i Sverige i 1992, da de var henholdsvis 8 og 4 år .

I 1995 mødtes Dennis’ og Lennarts forældre Kjeld første gang til en Quo-koncert i København. De traf hinanden hver gang, der var en Quo-koncert og i 1999 blev det til et venskab, hvor de begyndte at komme sammen privat. Det var hos Kjeld, Dennis og Lennart fandt ud af, at man selv kunne spille på guitar, da Kjeld var i besiddelse af en sådan.

De fik så deres egne guitarer og fik undervisning i deres ungdomsklub. De spillede første gang til en juleafslutning i klubben i 2000, hvor også Kjeld var tilskuer.

Dennis og Lennart har spillet sammen med forskellige kammerater, der ikke alle synes lige godt om hovedsageligt at spille Quo musik og det har derfor været svært at fungere som et band, når man hele tiden skal lære nye op. Simon kom til på trommer i 2005, men det var stadig svært at få en bassist.

Forældrene foreslog derfor Dennis og Lennart at spørge, om det ikke var noget for Kjeld, der, selv om han oprindeligt spiller guitar, også spiller bas i et bluesband, om han ikke havde lyst til at prøve at spille med dem.

De tog så en spilleaften i foråret 2007 – og det gik forrygende. Herefter har de øvet fast hver uge og nu kører det bare deruda’.

Bandet har frem til i dag spillet 50 koncerter – som velgørenhed, privat og på spillesteder og festivaler.

Detaljer

Dato:
15. november 2019
Tidspunkt:
20:00
Pris:
150 .-Kr
Begivenhed Kategorier:
,
Hjemmeside:
http://piledriver.dk/